Clasi logo

CLASI-uddannelse i sanseintegration i Danmark

CLASI har udviklet Certificate in Ayres Sensory Integration (CASI) baseret på mange års erfaring med efteruddannelse inden for Ayres Sensory Integration (ASI). Uddannelsen fokuserer på de mest effektive læringsmetoder for at sikre, at deltagerne tilegner sig både den teoretiske viden og de praktiske færdigheder. CASI-programmet består af seks moduler, som kombinerer online selvstudier med praktisk undervisning på stedet. Her lærer deltagerne gennem superviserede aktiviteter og får feedback, der hjælper med at styrke deres forståelse af praktiske koncepter og teknikker inden for ASI.

I Danmark udbydes CASI i samarbejde med Protac. Første hold startede i 2022, og de blev færdige i foråret 2024. Alle onlinemodulerne er oversat til dansk af ergoterapeuterne Julie Broge og Betina Rasmussen. Undervejs i uddannelsen (modulerne) tilbydes løbende supervision og relevante læringsaktiviteter af Julie Broge og Betina Rasmussen med henblik på at optimere den enkeltes læring og styrke et solidt fundament inden for ASI. Der vil ligeledes være mulighed for at deltagerne kan diskutere og sammen reflekterer over anvendelsen af ASI i dansk praksis. Det er muligt løbende at melde sig på online-modulerne, som skal tages kontinuerligt. De fysisk afholdte moduler, tre og seks afholdes hvert andet år.

Når uddannelsen er afsluttet, er deltagerne i stand til kritisk at vurdere og anvende avancerede teoretiske og praktiske redskaber til undersøgelse og intervention i overensstemmelse med Best-Practice for anvendelsen af ASI-teori og -praksis.  


Videreførelse af Jean Ayres’ arbejde og forskningsresultater CLASI-uddannelsen er dedikeret til at videreføre Jean Ayres’ arbejde og forskningsresultater. Jean Ayres var både ergoterapeut og psykolog og derudover foregangskvinde for teorien om sanseintegration, som vi kender den i dag. Hun formåede både at være en meget engageret børneergoterapeut, som forstod de sansemæssige udfordringer, som børnene og deres forældre stod i. Derudover var Jean Ayres anerkendt for sin evne til hjælpe med at sætte ord på den adfærd, som andre faggrupper havde svært ved at forklare, og hun formåede samtidig at være forsker, underviser og formidler inden for et nyt og ubeskrevet område. Jean Ayres' bøger 'Sensory Integration and Learning Disorders' og 'Sensory Integration and the Child' anses fortsat som hovedværker inden for sanseintegration. 

Kursusmaterialet tager udgangspunkt i Jean Ayres’ originale publikationer og efterfølgende forskning i grundlæggende og anvendt tilgang til sansning og dens indvirkning på menneskets funktioner. Missionen bag CLASI er at udbyde viden og at gøre Ayres' arbejde tilgængeligt sådan at flere terapeuter kan mestre, anvende og fremme Ayres' Sensory Integration (ASI) – både teoretisk og praktisk. Uddannelsen er grundlagt af Zoe Mailloux og Susanne Smith Roley, som begge har arbejdet tæt sammen med Jean Ayres, og i dag viderefører hendes vigtige arbejde for at dokumentere og undervise i sanseintegration.


Link til tilmelding og praktiske detaljer

Hvis du har spørgsmål til kursusforløbet , er du velkommen til at kontakte Rikke Haarup på rhd@protac.dk eller tlf. 2022 9837.

Mere information om CLASI-uddannelsen i USA >

Tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor og modtag løbende ny information om uddannelsen

* Skal udfyldes

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage vores nyhedsbrev, kan du afmelde dig ved at kontakte protac@protac.dk eller klikke på linket nederst i nyhedsbrevet. Vi sørger derefter for, at dine oplysninger bliver slettet, med mindre vi har et andet grundlag for at opbevare dem.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage vores nyhedsbrev, kan du afmelde dig ved at kontakte protac@protac.dk eller klikke på linket nederst i nyhedsbrevet. Vi sørger derefter for, at dine oplysninger bliver slettet, med mindre vi har et andet grundlag for at opbevare dem.


Udsagn fra deltager på første hold i Danmark
'Mange tusind tak til Protac, Julie Broge og Betina Rasmussen for at gøre det muligt at tilegne sig den mest fantastiske viden om en så brugbar test i Danmark. Det er fantastisk, når man som jeg er helt forgabt i Ayres' sanseintegration og dagligt i mit arbejde ser, hvordan den viden løfter børn og unge til en udviklende og nemmere hverdag.'

CLASI-uddannelsen er udviklet efter mange års erfaring med ASI-uddannelse med vægt på optimale læringsmetoder og forskellige typer af indhold. Resultatet er et hybridprogram, som kombinerer selvstyret on-line undervisning med on-site undervisning med praktiske koncepter, der bedst implementeres gennem supervision og feedback.

På den måde får de deltagende terapeuter adgang til Best Practice på et solidt og evidensbaseret grundlag for at bruge sanseintegrationsteori og praksis inden for deres egen profession.

For at deltage skal du være enten ergo- eller fysioterapeut, og det er en fordel at have erfaring som terapeut, inden uddannelsen startes.

En uddannelse - 6 moduler
Uddannelsesprogrammet består af 6 moduler. 4 af modulerne tages online og 2 af modulerne foregår fysisk.
Modulerne skal tages i rækkefølge og afsluttes inden næste modul kan startes op. Online-modulerne kan tages lige, når det passer den enkelte deltager bedst - dog senest inden starten af de fysiske kurser.

De næste kurser er planlagt til:
Modul 1 (online) Tilgængelig er åben med løbende kursusopstart 
Modul 2 (online) Tilgængelig er åben med løbende kursusopstart 
Modul 3 (fysisk)  Afholdes d. 21-24. maj 2025 

For de deltagere, der har gennemført modul 1-3
Modul 4 (online) Tilgængeligt fra okt. 2025
Modul 5 (online) Tilgængeligt fra feb. 2026
Modul 6 (fysisk) Afholdes i maj 2026

Hvem er med til at afholde det hele?
Etableringen af uddannelsen i Danmark sker i et samarbejde mellem Protac A/S, privatpraktiserende ergoterapeut Julie Broge og ergoterapeut og lektor på Københavns Professionshøjskole Betina Rasmussen. Julie og Betina har oversat alt CLASI-undervisningsmaterialet til dansk og er samtidig ambassadører i ASI-netværket og vil også være undervisere på den danske uddannelse. Derudover faciliteres uddannelsen i tæt samarbejde med CLASI i USA.